Familie forklarer optøjer

Massivt politiopdækning da søster til knivdræbt skulle forklare gårdsdagens optøjer i Vestre Landsret.

Massivt politiopdækning da søster til knivdræbt skulle forklare gårdsdagens optøjer i Vestre Landsret. Søsteren og hendes familie kastede rundt med landsrettens stole. De ramte blandt andet politibetjente og den tiltalte i sagen om drabet på kvindens bror, den 21-årige Murat Karabulut. Knivdrabet skete i juni 2006.

Familien gik amok, da den mordtiltalte blev frifundet.
Nævningene i landsretten fandt det dog ikke bevist, at der var tale om drab eller vold med døden til følge.

Under det voldsomme sammenstød i retssalen blev der også råbt 'du er dødsdømt' efter den tiltalte.Men idag siger familien, at de ikke agter at øve selvtægt.

Hos Århus Politi siger chefkriminalinspektør Ole Madsen, at frifindelsen ikke får politiet til at indlede en ny efterforskning af knivdrabet. Dermed lander sagen som en uopklaret drabssag.

TV 2 | ØSTJYLLAND har i dag talt med familien til den knivdræbte. I vores udsendelse klokken 19:30 forklarer de gårdsdagens opførsel i Vestre Landsret.