Familie blev dræbt på stedet

De tre dræbte i en trafikulykke ved Fjellerup lørdag aften var i familie. Politiet overvejer, om der skal rejses sigtelse mod 22-årig bilist.

Politiet i Grenaa har nu underrettet de pårørende til de tre personer, der i går mistede livet ved en voldsom trafikulykke på Hovedvejen i Fjellerup.

De tre dræbte er en 83-årig kvinde fra Auning. Føreren af bilen var hendes 41-årige barnebarn og hans 37-årige kæreste. Parret var bosat i Rødovre.

Familien kørte i en Toyota Yaris, som blev totalt smadret ved sammenstødet med en BMW.

Ulykken skete da familien i et vejkryds ville svinge til højre.
- Vi ved endnu ikke om familien overså den modkørende eller om han har kørt udsædvanligt stærkt. Det skal vi nu til at undersøge, lyder det fra Østjyllands Politi i Grenaa.

Føreren af BMW?en var en 22-årig mand fra Viborg. Han slap med knubs, men bilen blev totalskadet.

<a href="http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14688" target="_blank">Læs også: Tre dræbt i trafikulykke på Djursland (23/6-2007)</a>