Falsk politimand sendes i fængsel for voldtægt

Kvindelig cyklist blev stoppet ved Silkeborg Langsø og udsat for voldtægt. Dømt mand anker til landsret

Foto: Junge, Heiko - Scanpix

En voldtægt af en cyklist ved Silkeborg sidste efterår har onsdag ført til en straf på fængsel i tre år og seks måneder.

Det er en domsmandsret i Viborg, som har fundet den tiltalte unge mand skyldig i at have overfaldet og voldtaget en kvinde, der kom cyklende ved Ansvej tæt på Silkeborg Langsø. 

Læs også Mand fængslet i 'modbydelig' sag om voldtægt af treårig pige

Den dømte er midt i 20'erne. Han har anket på stedet til frifindelse i Vestre Landsret, oplyser retten.

Forbrydelsen skete den sidste søndag i oktober sidste år. Cyklisten blev stoppet af en mand, der udgav sig for at være fra politiet. 

Læs også Aarhus-taxier: Plastret til med citater om voldtægt

Derefter blev hun hevet af cyklen og trukket ind i et buskads ved søen, har politiet tidligere oplyst om sagen.

Det var en kvindelig hundelufter, der slog alarm. På en spadseretur fik hun øje på en taske og en cykel, der lå underligt henslængt i vejkanten. 

Læs også Nye oplysninger i voldtægtssag: Efterlyser denne mand

Betjente rykkede ud og sikrede spor og fik også fat i den nu dømte, der har været varetægtsfængslet siden 31. oktober.

Ved onsdagens dom er offeret i øvrigt blevet tilkendt en godtgørelse for tort på 60.000 kroner. 

En 24-årig mand sad tidligere varetægtsfængslet i sagen. Han nåede at sidde varetægtsfængslet i fire uger, inden sagen imod ham blev droppet, og politiet fortalte, at han nu var helt uden for mistanke. Men nu er der altså faldet dom i sagen mod en anden mand.

02:12

Center for Voldtægtsofre og aarhusianske taxiselskaber har indgået et iøjnefaldende samarbejde, der sætter fokus på voldtægt. Se indslaget fra maj her. 

Luk video