Falsk hjemmehjælper stjal penge og smykker
85-årig kvinde fra Silkeborg lukkede tricktyv indenfor, hvorefter han stjal smykker og en pengekasse.
Tricktyveriet fandt sted tirsdag eftermiddag, hvor den udenlandske tricktyv bankede på kvindens dør på Solbakkevej og foregav at være fra hjemmeplejen.
Den 85-årige kvinde lukkede manden indenfor, hvorefter tyven stjal en pengekasse med 2.300 kroner samt nogle smykker.
Midt- og Vestjyllands Politi beskriver gerningsmanden som en 30 til 35 årig mand, som er 175-180 cm høj. Under tyveriet var han iført mørke bukser og blå vindjakke.
Manden har et iransk eller irakisk udseende, men talte udmærket dansk, dog med lidt accent. Han var velsoigneret.
Tricktyveriet fandt sted på Solbakkevej i det sydvestlige Silkeborg:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Solbakkevej,+8600,+Silkeborg&sll=55.751849,11.228027&sspn=9.197589,28.498535&ie=UTF8&cd=6&geocode=FUHtWAMd0XmRAA&split=0&hq=&hnear=Solbakkevej,+8600,+Silkeborg&t=h&ll=56.15602,9.53167&spn=0.013767,0.043859&z=14&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort