Falsk hjemmehjælper stjal ældre kvindes smykker

Politiet leder nu efter tricktyven

Episoden fandt sted i Nordborggade i Aarhus. Foto: Google Maps

Lørdag aften fik en 80-årig kvinde på Nordborggade i Aarhus en ubehagelig overraskelse.

En ukendt kvinde mellem 40 og 45 år ringede på hendes dør omkring kl. 20.

- Det var ikke én, hun kendte, men hun udgiver sig for at være hjemmehjælper og spørger, om hun kan stå på sine egne ben, fortæller Flemming Lau, der er vagtchef hos Østjyllands Politi.

Læs også Få bilister blitzet i fartkontrol - men stærekasser bliver

Kvinden afledte derefter den 80-årige kvindes opmærksomhed og stjal to smykker fra hende.

Det drejer sig om et guldarmbånd i 14 karat guld og en fingerring i 14 karat guld med en rød rubin sten.

Signalement af tricktyven

Kvinde

Dansk af udseende

40-45 år

159-160 cm

Kropsbygning: Almindelig

Hudfarve: Hvid

Hårfarve: Sort

Hårlængde: Mellemlangt

Talte: Dansk

Iført: En mørk vinterjakke