Falsk hjemmehjælper på spil
En 85-årig kvinde fra Århus fik tirsdag aften uventet besøg, da en mørklødet mand udgav sig for at være hjemmehjælper.
21. jul 2010, kl. 10:31
Mere end 30 dage gammel
Manden havde via et åbent toiletvindue skaffet sig adgang til kvindens lejlighed.
Da kvinden opdagede den uventede gæst, sagde manden, at han var fra hjemmeplejen. Den 85-årige kvinde har til politiet oplyst, at den falske hjemmehjælper talte meget hurtigt og snakkede om et opkald.
Manden er ifølge Østjyllands Politi udlænding, og han var kun et kort øjeblik i kvindens lejlighed, som han forlod uden at få noget med sig.