Falsk alarm: Nabo troede, der var brand

Olielamper fik tirsdag aften brandvæsnet til at rykke ud i Randers

Foto: Colourbox

Brandvæsnet rykkede ud til en mulig brand i Jyllandsgade i Randers. Det viste sig dog at være falsk alarm Foto: Google Maps

1 af 2

Det sker engang fra tid til anden, at stearinlys, LED-fyrfadslys eller fakler forårsager alarmopkald omkring brand.

Det var netop tilfældet tirsdag aften, hvor Beredskab og Sikkerhed fik en melding om en brand i en etageejendom i Randers.

Branden skulle ifølge anmelderen være opstået i en lejlighed i Jyllandsgade ved 21.30-tiden. Men ved ankomsten viste det sig, at det var en langt mere fredelig situation, der ventede brandfolkene, fortæller indsatsleder Christian Løddelund til tv2oj.dk:

- Naboen i bygningen overfor troede, at der var ild i lejligheden, men det viste sig, at det var en olielampe, som stod i vindueskarmen.

Brand var i stedet en fakkel

Efter at have kigget sig sig om lejligheden og forsikret sig om, at der ikke var hverken flammer eller røg, kunne brandfolkene hurtigt pakke sammen og køre tilbage til stationen.

- Vi har været udsat for lignende før med eksempelvis spritlamper. Det kan også nemt se ud som om, det brænder, siger indsatsleder Christian Løddelund.