Falsk AGF på Facebook

Bruger klubbens våbenskjold som billede

Fodboldklubben AGF vil stoppe en falsk profil på Facebook, som udgiver sig for at være klubbens officielle side.

Det skriver DR Østjylland.

AGF har henvendt sig til den falske profil, men uden reaktion og derfor har den ansvarlige for AGF's sociale medier, Christian Holst Haarsløv nu kontaktet Facebook for at få lukket profilen.

- Det er et problem for os, at det kan se ud som en officiel AGF-side, så folk tror, at de kommunikerer med os, siger han til DR Østjylland.