Falckreddere bijobber i stor stil
Hver fjerde falckredder har dobbeltjob. Ifølge dem selv og 3F skyldes det, at redder-lønnen er for lav.
7. apr 2008, kl. 07:58
Mere end 30 dage gammel
Fagforeningen 3F har spurgt 4000 falckreddere om deres arbejdsforhold.
Mere end 1000 af de adspurgte har mere end ét job. Og det skyldes ifølge dem selv lønnen.
- Lønnen er en væsentlig årsag. Jeg så da gerne, at Falck gav en større løn og dermed kunne undgå bijobberiet, siger Orla Aagaard., der er brancheformand, til P4 Østjylland.
Orla Aagard mener, at hvis falckredderne skal opgive deres sideerhverv, så må arbejdsgiverne hoste op med en højere løn.