Falck tager imod sygemeldinger
De ansatte på to ældrecentre i Århus skal ikke ringe til deres chef, når de melder sig syge. De skal ringe til Falck, der gerne må spørge om årsagen til fraværet.
Medarbejderne på to ældrecentre i Århus Kommune skal ikke længere ringe til deres arbejdsgiver for at melde sig syge. De skal ringe til Falck.
Her bliver de registreret, og der bliver spurgt til sygefraværets årsag. Bagefter kan de få en opringning fra Falcks sygeplejerske, som giver dem gode råd om, hvad de skal gøre for at blive hurtigt raske.
Rådmand med ansvar for ældreområdet i Århus, Niels Erik Eskildsen (SF), regner med, at betalingen til Falck kommer til at tjene sig hjem.
- Vi er gået ind i det her, fordi vi ønsker at tage bedst muligt hånd om vores medarbejdere. Samtidig forventer vi, at samarbejdet med Falck kan reducere vores udgifter til sygefravær, siger han.
Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), der organiserer plejepersonalet, er dog forarget over ordningen, som forbundet kalder 'lige lovlig smart'.
Falck og Århus Kommune vil fra 1. oktober udvide ordningen, så den også omfatter 10 af kommunens daginsti- tutioner.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.