Falck: Stille og rolig nat i Østjylland
Man skal stadig passe på, hvis man kører på skovstrækninger
På trods af varslinger om vindstød af stormstyrke er natten til onsdag, er natten forløbet stillle og roligt.
Det oplyser Thomas Dietz, driftchef, Falck Region Midt til tv2oj.dk.
Læs også
- Men det blæser, så hvis man kører på skovstrækninger, skal man passer på. Og man skal da også overveje, om det er i dag, at man skal ud at gå en tur i skoven, siger Thomas Dietz.
Også DMI oplyser, at Østjylland ikke har været ramt af stigende vandstand og oversvømmelser i nat.
Læs også
- Det er gået, som vi forudsagde med en kraftig vind fra nordvest og vinsdstød tæt på stormstyrke i Østjylland, siger Thyge Rasmussen, vagtchef, DMI.
- Her til morgen er vinden begyndt at aftage, men det er stadig noget blæsende, siger Thyge Rasmussen.
Den 26. december blev Anholt hårdt ramt, da stormen Urd ramte Danmark. Her flåede Urd øens hovedvej i stumper og stykker.
- I nat var vi nede og se til campingpladsen og Nordstrandvej. Vi har ikke været hårdt ramt, så der ikke været så meget højvande, at vejen har taget yderligere skade, siger Liselotte Arentz Sørensen, formand for Anholt Borgerforening.