Falck: Få stormskader

Kun enkelte væltede træer

Falck har ikke mærket særligt meget til natten kraftige blæsevejr. Supervisor hos Falck Østjylland i Aarhus oplyser, at Falck fra midnat til klokken 8.45 kun har været tilkaldt til seks indsatser i nat og morgentimer, der er direkte relateret til blæsevejret.

Det drejer sig om væltede træer, der halvt har aspærret veje på Samsø og ved Ry foruden en håndfuld steder i Vestjylland.

På Samsø måtte Falck rykke ud og fjerne et væltet træ på Havnevejen ved Bogbinderhusene.

Og ved Ry var et træ væltet ud over vejen ved Knudsø. Her blev indsatsen dog kort efter aflyst igen idet det lokale brand og redningsvæsen kom redningstjenesten i forkøbet.

Falck i Østjylland har her til morgen ikke modtaget anmeldelser om bortblæste tage eller flyvende tagsten.