Fakta: Østjyske trafik-millioner

Sådan bliver pengene fordelt i Østjylland

Arkivfoto Foto: Randers Kommune

Der er penge på vej til flere steder i Østjylland. Det ligger fast, efter regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fredag har offentliggjort deres aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder.

I alt bliver 253 millioner kroner fordelt på trafikprojekter i hele landet.

Her følger en oversigt over, hvilke projekter i Østjylland, der får penge:

Busfremkommelighed:

- Silkeborg Kommune: Busbaner på Christian 8's Vej (1,8 mio. kr.)

- Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Park Allé / Rådhuspladsen (0,2 mio. kr.)

- Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Vejlby Centervej / Grenåvej (0,3 mio. kr.)

- Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Brendstrupgårdvej / Randersvej (0,2 mio. kr.)

- Aarhus Kommune: Marselis Boulevard, fremkommelighed i kryds ved Strandvejen (0,2 mio. kr.)

Se: Cykel-millioner til Aarhus

Supercykelstier:

- Horsens: Supercykelsti Horsens (3,3 mio. kr.)

- Silkeborg Kommune: Supercykelsti over Silkeborg Langsø til Danmarks største gymnasium (6,1 mio. kr.)

Cykelparkeringsprojekter:

- Favrskov Kommune: Cykelparkering i Hadsten (0,2 mio. kr.

- Favrskov Kommune: Cykelparkering i Hinnerup (0,1 mio. kr.)

- Aarhus Kommune: Cykelparkering ved supercykelstien i Aarhus (24,8 mio. kr.)

Forbedring af kollektiv trafik i yderområder:

- Horsens Kommune: Realtidsinformation ved busstoppesteder i tyndt befolkede områder (0,4 mio. kr.)

- Norddjurs Kommune: Busterminal ved Anholtfærgen (1,3 mio. kr.)

- Norddjurs Kommune: +Ø i Auning (1,3 mio. kr.)

Derudover:

- Analyse af effekter ved stationsåbninger på hovedbanestrækningen i - Østjylland (0,5 mio. kr.)

I forbindelse med anlæg af Aarhus Letbane er letbaneselskabet, Aarhus Letbane og Midttrafik ved at undersøge mulighederne for at etablere et trinbræt ved Thorsager på Grenaabanen, herunder afklares sammenhængen til fortsat at kunne køre halvtimesdrift på strækningen.

Parterne er enige om at reservere 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager, som udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af de igangværende analyser beslutter at etablere trinbrættet.

- Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg (0,5 mio. kr.)

Silkeborg kommune har fremsat forslag om etablering af en niveaufri krydsning af jernbanen ved Christian 8. Vej i Silkeborg. Nærliggende bebyggelse gør det imidlertid vanskeligt at etablere en niveaufri krydsning uden store konsekvenser for de omliggende ejendomme.

Der gennemføres en forundersøgelse med en sammenligning af mulighederne for en niveaufri krydsning med mulighederne for en optimering af den nuværende overkørsel (kortere spærretider ved flytning af tændsteder m,v.)

Der afsættes 0,5 mio.kr. til forundersøgelsen, idet der ikke hermed er truffet beslutning om projektet.

Kilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder.