Efter truende storkonflikt: Flere melder sig ind i fagforbund

Arbejdernes kampdag bliver i dag fejret i hele landet. Og hos flere fagforbund oplever de stor medlemstilgang efter den truende storkonflikt

Tirsdagens vejr har indtil videre blot vist sig fra sin grå side. Men det har ikke stoppet tusindvis af østjyder i traditionen tro at fejre 1. maj - dagen, der er kendt som arbejdernes internationale kampdag.

De røde faner har vajet hele dagen og adskillige taler og fællessange er blevet afholdt i hele Østjylland og ikke mindst i hele landet.

Kampdagen kommer da også lige i hælene på mange måneders truende storkonflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

quote Vi kunne tydeligt mærke det lige fra starten, at vi fik relativt mange flere medlemmer, da det blev kendt, at der var optræk til konflikt.

Inge Jensen Pedersen, formand, FOA Aarhus

Og flere fagforbund oplever en stigende interesse for at blive medlem efter de langstrakte forhandlinger.

- Vi har oplevet en massiv tilgang i forhold til, hvad vi er vant til. Der er rigtig mange, der har kunnet se, at fagbevægelsen faktisk kan noget, som de ikke kan undvære, siger Ole Vagn Christiansen, der er formand for LO Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det samme gør sig gældende hos FOA.

- Vi kunne tydeligt mærke det lige fra starten, at vi fik relativt mange flere medlemmer, da det blev kendt, at der var optræk til konflikt, siger Inge Jensen Pedersen, der er formand for FOA Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: 1. maj blev også fejret på Havnepladsen i Aarhus, hvor der var god stemning, kolde øl og røde faner.

Dog kan de hos Dansk Metal Østjylland ikke melde noget om stigende medlemstal endnu.

- Det er for tidligt at sige noget om, siger Finn Andersen, der er afdelingsformand for Dansk Metal Østjylland, men uddyber dog:

- Jeg tror, det er ved at gå op for folk, at fællesskabet og en fagforening er en nødvendighed, hvis vi skal have et ordentlig samfund. Det er ved at vinde indpas. Men vi har faktisk medlemsfremgang i 2017, siger han.

FAKTA OM 1. MAJ

Men bliver medlemmerne hængende?

Selvom den stigende interesse for fagforbundene er opblomstret henover den truende storkonflikt, så kan man spørge forbundene, om de nu også kan regne med, at de nye medlemmer bliver hængende i fremtiden.

quote Folk er jo tryghedsnarkomaner, og når truslen om en fagkonflikt forsvinder, så kan det jo godt være, de synes, at de ikke behøver være med mere. Sådan har det vel altid været.

Ole Vagn Christiansen, formand, LO Aarhus

Det er der forskellige svar på.

- Jeg tror faktisk, at medlemmerne bliver hængende, fordi vi er en stærk organisation, og vi er jo tilvalgt for dem. Jeg tror, at alt det, der er sket henover de sidste måneder, har gjort, at rigtig mange tænker over, hvor vigtigt det er at være solidariske og være med i en fagforening, siger Inge Jensen Pedersen, formand for FOA Aarhus.

- Nej, det kan vi selvfølgelig ikke. Folk er jo tryghedsnarkomaner, og når truslen om en fagkonflikt forsvinder, så kan det jo godt være, de synes, at de ikke behøver være med mere. Sådan har det vel altid været, siger Ole Vagn Christiansen, formand for LO Aarhus.

VIDEO: Man kan godt mærke, at folk er glade. Det er en fridag midt i ugen, og stemningen er god, siger Maria Kjærulff, der har brugt arbejdernes internationale kampdag på at sælge pølser til de mange sultne.
s6qt8t43fs2c2nt6h20201201121714

playSygeplejerske går på arbejde med ondt i maven – nu er der hjælp på vej

brændeovn

play Ny lov på plads: Gamle brændeovne skal skiftes eller skrottes ved boligkøb

Heunicke

Heunicke får en politisk næse for minksag

dankort betaling køb købe køber

'Det er Mogens fra Danske Bank' Politiet beder pårørende advare ældre

20201203-124325-L-1920x1279we

Her er det store åbne spørgsmål efter dagens minksamråd: - Det er jo et mysterium, siger analytiker

pakker

playØstjyske pakkeshops bugner: - Det er gået helt amok efter Black Friday