Færre unge kvæstes i trafikken

Styrket indsats overfor de 18-24 årige har givet pote. Antallet af alvorligt kvæstede og dræbte er halveret.

Der kvæstes og dræbes færre mennesker på vejene i Århus Amt. 54 færre er kommet alvorligt til skade i trafikken i forhold til sidste år. 20 er blevet dræbt i år. I 2003 var tallet 24.

Det viser En foreløbig opgørelse over færdselsuheld i Århus Amt.

Særlig positive er tallene for de 18 til 24-årige. Her er antallet af alvorligt kvæstede og dræbte mere end halveret, oplyser Hans Faarup, afdelingsleder i Vejplanafdelingen, Århus Amt.

Trafiksikkerhedsudvalget i Århus Amt satte sidste år fokus på aldersgruppen 18 til 24-årige trafikanter med et tilbud om at komme på et køreteknisk og teoretisk kursus.

Indsatsen var præcist målrettet mod unge i de tekniske uddannelser i et forsøg på at påvirke den mest udsatte gruppe i trafikken.