Færre unge er i farezonen for radikalisering

Der er færre henvendelser om radikaliserede unge. Det tyder på, det forebyggende arbejde virker. Situationen er ikke så bekymrende i øjeblikket, fortæller Østjyllands Politi.

Politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi. Antallet af henvendelser om potentiale radikaliserede unge falder. Det kan være tegn på, at det forebyggende arbejde har mindsket risikoen for nye angreb. (Arkiv) Foto: Niels Ahlmann Olesen - Ritzau Scanpix

Forebyggelsen virker, truslen bliver mindre.

Sådan lyder fagfolks vurdering af risikoen for, at unge bliver så radikaliserede, at de kan finde på at ty til vold eller terror.

Problemet er ikke løst, sige de, men der ser ud til at være færre i farezonen for at havne i ekstremistiske miljøer.

I SSP-samarbejdet tror man, at de sidste års større indsats har virket. 

Læs også Aarhus vil bremse radikalisering med offline-fællesskaber

- Det er et lidt mindre problem i dag, end det var for tre år siden. Vi kigger også mere efter det i dag, så hvis der skete mere, ville vi også opdage det, siger Jørgen Pedersen, formand for SSP-samrådet.

I seneste risikovurdering fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, forlyder det, at opbakningen til eksempelvis Islamisk Stat er faldet i Danmark.

PET: Fortsat alvorlig terrortrussel

PET tror dog fortsat, at der er en alvorlig terrortrussel fra de islamistiske miljøer. 

Læs også Millioner til forebyggelse af radikalisering af børn og unge

Et af de redskaber, der er taget i brug, er telefonlinjer til anonyme tips og tilbud om rådgivning om radikalisering.

I 2017 faldt antallet af henvendelser til den københavnske hotline for første gang siden oprettelsen.

Ved den nationale hotline var der 60 opkald sidste år - en anelse flere end året før. Men det skyldes mest, at flere kendte til linjen, vurderer politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi.

- Vores overordnede tilgang er, at situationen ikke er så bekymrende i øjeblikket, som den var for to år siden. Vi vurderer selv, at det er forholdsvis få henvendelser, siger han. 

Telefontip om radikaliserede unge

Der er oprettet flere telefonlinjer mod radikalisering. Her kan man ringe ind med anonyme tips eller få rådgivning, hvis man frygter, at en person er ved at blive radikaliseret.

Linjerne drives både på nationalt plan og enkelte steder lokalt i samarbejde mellem politi og kommunerne.
Læs her om arbejdet:
 
  • Den københavnske hotline mod radikalisering fik 85 henvendelser i 2017. Året før var der 104, og i 2015 var tallet på 100.
     
  • Ud af de opkald var der ni "begrundede sager" i 2017 mod otte i 2016 og 18 i 2015. En begrundet sag er et alvorligt tilfælde, hvor der bliver iværksat en forebyggende eller af-radikaliserende indsats.
     
  • På den nationale hotline kom der 64 henvendelser i 2017 mod 61 i 2016. Den nationale linje åbnede i februar 2016 som et samarbejde mellem Aarhus og Københavns Kommune samt Østjyllands Politi.
     
  •  Kriminalforsorgen indberettede i 2017 i alt 60 tilfælde af bekymring over en radikaliseret fængselsindsat til PET. Tallet var til sammenligning 115 i 2016 og 212 i 2015.

Han fortæller, at henvendelserne typisk drejer sig om islamistisk ekstremisme og kommer fra to grupper.

Den ene er skolelærere, socialrådgivere og andre, som har brug for hjælp med risikopersoner. Den anden er pårørende eller andre, der ser faretegn hos en, de kender til.

Ifølge Jørgen Pedersen fra SSP-samrådet er det ikke muligt at fange alle individer i farezonen.

- Det er sårbart. Men der er altid nogen, der går under radaren, siger Jørgen Pedersen. 

Læs også Stor konference i Aarhus: Til kamp mod radikalisering online

Derfor opfordrer han til et fortsat aktivt forebyggende arbejde.

- Det, at vi har nogen på gaden, som til daglig er tæt på de unge og opmærksomme på at spotte signaler og risikoadfærd over tid, det virker, fastslår Jørgen Pedersen. 

I videoen herunder kan du se mere om, hvordan man bekæmper radikalisering på nettet. Indslaget er fra maj i fjor.

01:50 Luk video