Færre sygehuse - færre syge
Meget tyder på, at færre folk bliver syge, når der er færre sygehuse at blive indlagt på. 20 procent færre Odder-borgere bliver indlagt nu, da deres lokale sygehus er lukket.
1. sep 2003, kl. 17:06
Mere end 30 dage gammel
Antallet af Odder-borgere, der bliver indlagt på sygehus, er faldet med hele 20 procent, efter Odder Centralsygehus er blevet lukket.
Hvis borgere i Odder og omegen i dag skal på sygehuset, skal de enten til Århus, Silkeborg eller Horsens. Det har gjort, at langt færre bliver indlagt.
I stedet bliver de ofte behandlet derhjemme af den praktiserende læge, eller de får foretaget kirurgiske indgreb uden at blive indlagt.
Amtet har endnu ikke noget tal på, hvor mange penge de sparer ved at færre bruger sygehuset.
Se mere om sagen i TV 2 / Østjylland i aften.