Færre skadestuer i Østjylland
Formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen (S), lægger op til, at antallen af skadestuer skal reduceres.
I øjeblikket er der 11 skadestuer i det der fra 2007 bliver til Region Midtjylland. Et forslag fra Bent Hansen (S), der er formand for Region Midtjylland, lægger op til, at antallet af skadestuer i Region Midtjylland skal reduceres til 5-6 akutmodtagelser.
En af de skadestuer, der risikerer at blive lukket, er skadestuen på Silkeborg Centralsygehus, som er i hård konkurrence med de øvrige 11 skadestuer i Region Midtjylland for at overleve. Både regeringen og amterne har fastslået, at det i fremtiden vil blive nødvendigt at samle skadestuerne på færre hospitaler.
Det skal ske for at samle specialister i alvorlige sygdomme, så patienten får den rette hjælp fra begyndelsen. Skadestuen i Silkeborg er geografisk i konkurrence mod skadestuerne i Herning, Viborg, Horsens, Århus og Randers om at fungere som fuld akutmodtagelse.
Om skadestuen i Silkeborg fortsat skal
tage imod alvorligt syge, vil Bent Hansen
ikke lige nu komme med noget bud på.