Færre privatbiler med Mols-Linien
Mols-Linien får flere og flere erhvervskunder, men de private bilister kører over Storebælt.
9. mar 2006, kl. 13:00
Mere end 30 dage gammel
Antallet af private bilister, der tager med Mols-Linien, blev reduceret med hele 10 procent i løbet af 2005. Derimod bruger flere lastbiler rederiets færger.
Kombifærgeruten Kalundborg-Århus satte rekord i 2005 med 354.080 overførte lastbiler, hvilket var en stigning på 3,1 procent.
Samtidig var året for Mols-Linien præget af ekstra store omkostninger til olie.
Alligevel lykkedes det for rederiet at få et overskud efter skat på 35 millioner kroner mod 43,2 millioner kroner året før. Omsætningen steg til 716 millioner kroner fra 694 millioner kroner. /ritzau/