Færre mister livet i trafikken
Antallet af dødsofre i trafikulykker på de østjyske veje er faldende. Vejcenter Østjylland giver kampagner æren.
27. aug 2008, kl. 10:30
Mere end 30 dage gammel
Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at færre mister livet i trafikken i forhold til i fjor. Sidste år mistede 62 livet på vejene i de syv første måneder. I 2008 er tallet faldet til 45.
- Det, vi ser, er, at vi har færre ulykker med flere dræbte i samme ulykke. Og derudover tror vi på, at vores kampagner er med til at skærpe agtpågivenheden, siger chef for Vejcenter Østjylland, Michael Ebbesen, til P4 Østjylland
I 2007 havde Østjylland rekorden som den landsdel med flest trafikdræbte.