Færre lukkedage i børnehaven
I Silkeborg Kommune skal det nu være slut med lukkedage i tide og utide. Sådan lyder forslag fra børne- og familieafdelingen.
6. nov 2007, kl. 11:31
Mere end 30 dage gammel
Hvis det står til børne- og familieafdelingen i Silkeborg Kommune, skal det nu være slut med de såkaldt løse lukkedag. Altså at daginstitutionerne lukker på dage, der ikke er helligdage. Det skriver Midtjyllands Avis.
Forslaget betyder fortsat to ugers ferielukkedage om sommeren, tre lukkedage før påske, på fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og i dagene mellem jul og nytår.
Politikerne i børne- og ungeudvalget tager stilling til forslaget på mandag.