Færge måtte droppe Ebeltoft: - Jeg kan ikke huske, det er sket før

Molslinjen har lørdag haft problemer på ruten mellem Sjællands Odde og Ebeltoft.

Vindstød på op til 18 meter i sekundet var lørdag skyld i, at Molslinjen måtte opgive at lægge til i Ebeltoft (arkivbillede)

En færge fra Molslinjen måtte lørdag opgive at komme i havn i Ebeltoft.

Det oplyser Molslinjen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Tre brande på to uger: - Det er fuldstændigt meningsløst

Færgen kunne ikke lægge til på grund af kraftige og uventede vindstød.

- Da færgen kommer til Ebeltoft, bliver personalet overraskede af nogle kraftige vindstød, siger Molslinjens pr- og kommunikationskonsulent, Jesper Maack, og fortsætter:

- Når man lægger til, bruges en svingtrosse i skibets forende, og da trossen bliver fastgjort til land, sprænger den simpelthen, fordi der kommer et kraftigt vindstød.

Læs også VM-både skal undgå Molslinjen: - Det er jo en kæmpe færge

Molslinjen efter fartplanen

Ifølge Jesper Maack var vindstødene op til 18 meter i sekundet, "og så tager det jo fat". 

Kaptajnen valgte herefter at sejle til Aarhus, hvor færgens passagerer og biler bliver sat af.

Molslinjens pr- og kommunikationskonsulent, Jesper Maack, mindes ikke, at en færge fra Molslinjen før har måttet droppe at lægge til havn.

Læs også Plaget af hærværk: Amtssygehus endnu engang ramt af brand

I Ebeltoft blev kunder, der havde billet til at sejle til Sjællands Odde, opfordret til at køre til havnen i Aarhus i stedet.

Jesper Maack oplyser, at Molslinjen klokken 15 lørdag er 40 minutter efter fartplanen på strækningen.

Et sjældent scenarie

Passagerer, der skulle have været fra Ebeltoft til Odden og omvendt, er begge blevet omkring en time forsinket.

Læs også Lille by får trinbræt efter 50 år - nu er antallet af småbørn fordoblet

Det sker ganske sjældent, at en færge fra Molslinjen må opgive at lægge til havn.

- Jeg kan ikke huske, at det er sket før, siger Jesper Maack.

Det er altid kaptajnens beslutningen hvornår, man gør hvad, oplyser Molslinjen.

Læs også Spritbilist fundet af politihund - gemte sig under en bunke halm