Fængslet for voldtægtsforsøg
22-årig fængslet tre uger for forsøg på voldtægt
18. jan 2013, kl. 12:32
Mere end 30 dage gammel
Der er stærke indicier mod en ung mand, som er mistænkt for at have forsøgt at voldtage to kvinder i Randers i weekenden. Det oplyser Østjyllands Politi.
Politiet fik mange tip fra borgerne om de to overfald, og den 22-årige randrusianer blev anholdt i går. Han nægtede sig skyldig, men blev af retten her til formiddag varetægtsfængslet i tre uger.
Overfaldene gik ud over to kvinder, der sent om natten gik alene hjem gennem Randers Midtby. I begge tilfælde lykkedes det kvinderne at slippe væk.