Fængslet for væbnet røveri
Begik væbnet røveri mod Netto i Tranbjerg
10. jul 2013, kl. 15:35
Mere end 30 dage gammel
En 25-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet for væbnet røveri ved Retten i Aarhus.
Den 25-årig mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, efter han tirsdag aften, sammen med en anden gerningsmand, begik væbnet røveri mod Netto på Børupvej i Tranbjerg.
Manden truede pesonalet med pistol og fik udleveret et kontantbeløb, hvorefter de begge flygtede fra stedet.
Røveriet fandt sted kort efter kl. 19 tirsdag aften.
En 19-årig mand blev også anholdt i forbindelse med røveriet.