Fængslet for at tæve vidne

En 19-årig århusianer blev i dag varetægtsfængslet for et overfald på en mand, der tidligere har vidnet imod ham.

Gammelt nag er sandsynligvis årsag til, at en 19-årig mand i weekenden overfaldt en forbipasserende i Klostergade i Århus.

Sikert er det i hvert fald, at offeret tidligere har vidnet imod den 19-årige i en tyverisag. Sagen er halvanden år gammel, men gerningsmanden er alligevel blevet sigtet for vold mod vidne. Offeret pådrog sig en flænge i hovedet og fik slået en tand løs i forbindelse med overfaldet.

Den 19-årige blev fremstillet i grund- lovsforhør i dag, og her besluttede dommeren at varetægtsfængsle ham i fire uger.