Fængslet i fire uger for knivstikkeri

Retten i Århus har varetægtsfængslet en 27-årig i fire uger, efter han stak sin ven med en kniv

En 27-årig mand blev i formiddag varetægtsfængslet for fire uger, efter han i aftes stak en jævnaldrende mand med kniv.

Det skete på en parkeringsplads i Århus-forstaden Gellerup. Den 27-årige kørte i en personbil sammen med en ven.

- pludselig tog han en kniv frem , og stak ud efter vennens hals, samtidig med at han sagde noget i retning af "jeg dræber dig. " Det lykkedes vennen at afværge stikket mod halsen, hvilket førte til, at han fik stiksår i venstre arm og i det ene ben, fortæller vicepolitiinspektør Jørn Andersen fra Østjyllands Politi, der ikke ved, hvorfor den 27-årige pludselig gik amok.

Efter opgøret stak knivstikkeren af, men han blev knap to timer senere anholdt. Han er nu sigtet for forsøg på manddrab.