Fængslet for cigaretsmugling
To mænd fra Litauen er fængslet for at smugle flere millioner cigaretter ind i Danmark.
13. mar 2006, kl. 09:22
Mere end 30 dage gammel
To mænd fra Litauen blev søndag varetægtsfængslet til den 7. april under et lukket grundlovsforhør i retten i Århus.
Mændene - der er henholdsvis 29 og 34 år - blev pågrebet efter et have smuglet næsten fem millioner cigaretter til Danmark. Imidlertid blev smugleriet afsløret efter en fælles indsats fra Skat og politiet.
Duoen kærede straks fængslingerne til landsretten. /ritzau/