Fængslet for bankrøveri i Århus

En 29-årig mand blev i dag fængslet for bankrøveriet mod Sydbank i Århus i går. Han nægter sig skyldig.

En 29-årig mand blev i et grundlovsforhøri dag varetægtsfængslet i sagen om pistolrøveriet mod Sydbanks filial på Frederiks Allé i Århus tirsdag.

Flere vidner havde set røveren tage flugten i en sølvfarvet Peugeot, og en times tid efter røveriet fik betjente øje på netop sådan en bil i det nordlige Århus. Da den 29-årige mand satte sig ind i bilen, besluttede de at skride og at anholde ham. Udbyttet på cirka 20.000 kroner blev i øvrigt ødelagt, da en farvepatron blev udløst.

Manden kærede dommerens kendelse til Vestre Landsret.