Fængsels-betjente slået ned af bandemedlem i Horsens

To fængselsbetjente slået ned af bandemedlem

Arkivfoto Foto: Claus Fisker

To fængselsbetjente blev fredag overfaldet af et bandemedlem i Enner Mark Fængsel ved Horsens.

Overfaldet skete efter en gåtur, hvor en fange først giver den ene fængselsbetjent et knytnæveslag i ansigtet. 

Læs også Pape: Ingen fængselsbetjent skal være utryg på arbejdet

- Pludselig giver fangen umotiveret den ene fængselsbetjent et knytnæveslag i ansigtet, hvorved han går i gulvet, skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse-

En kollega kommer herefter til, og får også et knytnæveslag i ansigtet.

Begge betjente er blevet sendt på skadestuen efter overfaldet. Den ene har muligvis fået en hjernerystelse, som følge af overfaldet.

Krisehjælp til de involverede

Det involverede personale i Enner Mark Fængsel blev efter episoden tilbudt krisehjælp, ligesom der nu også vil blive evalueret på episoden.

- Kriminalforsorgen evaluerer altid, når der er sket hændelser , fortæller områdetillidsrepræsentant Brian Hedensted.

Utryghed har tidligere været et tema

Det er ikke noget nyt, at de mange bandemedlemmer i fængslerne har skabt utryghed blandt de ansatte. Tilbage i august fortalte Tue, der er arbejds- og miljørepræsentant i afdeling C på Enner Mark Fængsel, følgende til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det er eskaleret fuldstændig med banderne, og der er vold og trusler i fængslerne som aldrig set før. Jeg er bange for, at der kommer lig på bordet en dag. 

Læs også Fængselsbetjente forudser bande-lig i gangene

Også fra politisk side har utrygheden været et emne. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde i et interview med Ugebrevet A4, at ingen fængselsbetjente skulle være utrygge ved at gå på arbejde.

- Der er ikke nogen fængselsbetjente, der skal være bange for at gå på arbejde eller have det utrygt derhjemme på grund af bandemedlemmer på et sted, som jeg har ansvaret for, fortalte justitsminister Søren Pape Poulsen til Ugebrevet A4. 

VIDEO: Her kan du se TV2 ØSTJYLLANDS indslag om utrygge fængselsbetjente på Enner Mark Fængsel:

03:01 Luk video