Fælles kamp for bedre trivsel

Borgere vil have sundere krop og sjæl

02:34

1 af 2

Lange gåture, sundhedstjek og ture på vægten. Sundhed er for alvor kommet på dagsordenen i de østjyske kommuner.

I Favrskov Kommune satser man nu på, at få særligt de små lokalsamfund i bevægelse, og det skal ske med sundhedsambassadører.

Se også: Borgmestermaven skal væk

Kommunen har udpeget 28 sundhedsambassadører til at være frontløbere i kampen for at motivere borgerne til en sundere hverdag og et aktivt liv.

I Voldby brugte flere borgere i dag søndagen på frisk vandretur med tilhørende historiefortælling.

- Trives du ikke, er du ikke sund. Er du ikke sund, har du ingen energi, og så trives du heller ikke, siger Lone Donneborg, som er sundhedsambassadør, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Også i de andre kommuner i Østjylland forsøger man for tiden at få gladere og lettere borgere. I Horsens deltager over 500 borgere i projektet 'Horsens på vægten', og det samme er gældende i et lignende projekt i Silkeborg.

Landsbyrådet i Favrskov Kommune har netop bevilget 130.000 kroner til uddannelse af nye sundhedsambassadører. Indtil videre er 11 landsbyer med i projektet.

Du kan se mere om Favrskovs sundhedsambassadører i tv-indslaget øverst på siden.