Undgå at falde for falske nyheder: - Brug din kritiske sans
Facebook ønsker at komme falske nyheder til livs under det kommende folketingsvalg. Derfor besøgte de Århus Statsgymnasium.
Hvad er sandt, og hvad er falsk? Det kan være svært at skelne, når en artikel pludselig dukker op på Facebook.
Derfor var en ansat fra den amerikanske virksomhed onsdag formiddag forbi statsgymnasiet i Aarhus for at debattere og gøre de unge klogere på, hvordan falske nyheder kan opdages.
Læs også
For Facebook føler, at de har et stort ansvar for, at de falske nyheder ikke sendes i kredsløb på det store internet.
Det fortæller Martin Ruby, der er politisk chef for Facebook i Norden og Benelux.
- I forbindelse med det danske valg, som kommer inden sommer, har vi samarbejdet med myndighederne og de forskellige partier i lang tid. Vi har prøvet at give dem hurtig adgang til vores systemer, hvis der er noget, som går galt. Og så har vi engageret en ekstern faktatjekker, som kan gå ind og stemple ting på vores platform, hvis de ser lidt uldne ud, siger han i forbindelse med besøget på Aarhus Statsgymnasium.
Læs også
Tidligere har Facebook oplevet udfordringer med at holde de falske nyheder tilbage. Særligt under det amerikanske præsidentvalg blev mange modererede sandheder sent i cyberspace, fortæller Martin Ruby.
- Det var lidt en øjenåbner for os alle sammen, at det var muligt at bruge platformen til noget andet end gode ting. Det betød, at vi efterfølgende har prioriteret at holde et vågent øje ved valg, at sætte ind overfor falske profiler og falske nyheder.
Eleverne føler sig oplyst
Tilbage på Aarhus Statsgymnasium er eleverne glade for oplægget og debatten, hvor også DR’s tidligere nyhedschef Ulrik Haagerup deltager sammen med medieforskeren Mark Ørsten og Lykke Møller Kristensen, der er ekspert i digital dannelse og adfærd.
Men de stiller sig alligevel en lille smule tvivlende overfor, om de selv ville tro på en falsk artikel, hvis den landede for næsen af dem i forbindelse med et folketingsvalg.
Det siger 19-årige Martin Mejlgaard, som går i 3.G på gymnasiet.
- Jeg tror særligt, at den unge generation er dygtige til at være opmærksomme på, hvor nyhederne kommer fra, når de dukker op på de sociale medier. Jeg tror, at vi er gode til at skelne mellem det pure opspind og det faktuelle. Det bliver først skræmmende, når det har delelementer af begge dele. Så kan det være svært at skelne, siger han.
Martin Ruby erklærer sig enig i den betragtning. For til onsdagens debat blev han også klogere på, hvor oplyste gymnasieeleverne i virkeligheden er, når det kommer til falske nyheder.
- Det var superinteressant at høre de unges input, og jeg er meget optimistisk omkring deres evne til at filtrere ting. Der var også flere af de andre eksperter i panelet, som kunne oplyse, at det ofte er ældre mennesker, som deler falske nyheder på Facebook. Jeg tror, at det er rigtigt, at folk som mig selv er vokset op i en anden virkelighed, end de unge mennesker, siger han.
Læs også
Og den politiske chef kan også godt tage det helt roligt, hvis man spørger Martin Mejlgaard.
- Jeg er ikke bange for at hoppe i en fælde. Jeg kommer til at være meget kritisk i de uger, hvor der er folketingsvalg, siger han.
Forsker: - Brug jeres kritiske sans
I følge en forsker i sociale medier skal man dog ikke være så bekymret for, om de unge falder for falske nyheder på de sociale medier:
Vores forskning viser, at det står bedre til med de unge, end man lige går og tror. De unge er meget mediekompetente og medievante, og de er faktisk gode til at skelne falsk fra sandt, siger Jakob Linaa Jensen, der er chefforsker i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til TV2 ØSTJYLLAND.
Han mener i stedet, at det er de brugere af sociale medier, der ikke er så medievante eller kritiske, der i stedet hopper på de lidt for livlige og usande historier.
- Vi kan alle sammen falde i. De der oplagte falske nyheder, dem kan vi måske godt spotte, men det bliver langt sværere, når de er forklædt som rigtige nyheder, og der er jo også en flydende grænse. Det er ikke noget, vi kan definere ud fra, om noget er sandt eller falsk. Nogle af de historier, der er på kanten, det kan være der, vi har svært ved at skelne, siger han.
Derfor har han et par gode råd til, hvordan man undgår at blive snydt af løgnhistorier på internettet.
Vi kan jo tænke over, hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel. Vi kan bruge vores kritiske sans og tænke over, hvilken kilde, nyheden kommer fra, og man skal måske dobbelttjekke, og så skal man ikke tro på alt, hvad man hører, fortæller Jakob Linaa Jensen.
Hvordan spotter du fake news?
Tjek kildehenvisningerne
Er det troværdige kilder, der optræder i historien? Hælder artiklen og kildernes holdninger for meget i den ene retning?
Tjek afsenderens motiv
Find ud af, om afsenderen har et motiv med at bringe og videreformidle historien. Undersøg også, om det er partisoldater, der deler opslaget, og om opslaget er sponsoreret.
Vær kritisk
Vær i det hele taget kildekritisk, når du læser nyheder på nettet, og lad være med at tage alle informationer for gode varer.
Vurdér historiens troværdighed
Hvor sensationel er historien, i forhold til hvordan vi normalt oplever virkeligheden? Hvis en nyhed virker meget spektakulær, kan det være, fordi den ikke holder vand.
Tjek, om andre medier også har nyheden
Står nyheden ikke i andre medier, så er det muligvis et tegn på, at den er fake news.
Kilder: Flemming Svith, forskningslektor, Mark Blach-Ørsten, medieforsker, Mandag Morgen samt Benjamin Rud Elberth, Elberth Kommunikation. (Ritzau)