For få landmænd: Farmer Camp skal sprede glæden for faget

Der er for få, der søger ind på landbrugsuddannelserne. Derfor afholder Bygholm Landbrugsskole Farmer Camp.

Kristine Kjær er en ud af ni piger, der deltager i Farmer Campen.

De producerer vores kød, og de høster det korn, vi bager vores brød af. Arbejdsopgaverne er mange for en landmand, og der er stor efterspørgsel på netop den type af arbejdskraft i det danske landbrug. 

Men den efterspørgsel hænger ikke sammen med antallet af nyuddannede landmænd. For få unge søger ind på landbrugsuddannelserne rundt om i landet. Det forsøger Bygholm Landbrugsskole i Horsens at komme i møde.

Læs også Flere sygeplejersker på vej

- I det hele taget tænker jeg, at det handler om at udbrede kendskabet til, hvilke jobs man kan have i landbruget. Så flere unge kan få øjnene op for, at det måske kan være en mulighed, siger Lotte Ipsen, konstitueret forstander på Bygholm Landbrugsskole til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg synes, at det er fantastisk at være steder, hvor folk ikke kommer.

Kristine Dannevang, 15 år, Horsens

Landbrugsskolen afholder det de kalder en Farmer Camp, hvor 75 unge i alderen 12-16 år kan lære, hvad det vil sige at være landmand.

Her får børnene blandt andet lært om indmaden i dyrene. Børnene fik også selv lov at skære i de døde dyr. 

På campen er der blot ni ud af de 75 unge, der er piger. En af dem er Kristine Dannevang, som blandt andet er ude for at tælle, at alle grisene opholder sig i indhegningen.

- Jeg kommer faktisk fra byen af, men det er ikke rigtigt for mig at være derinde. Og så er det bare blevet rigtigt for mig at rende rundt med grise, heste og køer, fortæller hun om lysten til at være landmand.

Uforståelig over for upopularitet

For hende er det uforståeligt, at der er så få unge, som vælger netop den karrierevej.

- Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke vil være landmænd. Jeg synes, at det er fantastisk at være steder, hvor folk ikke kommer. Nogle gange har man et socialt liv og andre gange hygger man sig bare omkring dyrene, siger Kristine Dannevang.

Den undren kan 12-årige Noah Smaakjær Jørgensen bakke op om. Han er heller ikke i tvivl om, at landmand er det rette erhverv for ham, når den beslutning engang skal træffes.

02:25

VIDEO: Sidste sommer var det hårde odds at være landmand på grund af den hedebølge, der ramte Danmark. 

Luk video

- Det kan jeg ikke forstå. Når først man er kommet ud i en stald, så vil man aldrig derfra igen. Ikke ifølge mig, siger han, mens han sidder bag rattet i en traktor.

Det er ikke nok at rekruttere dem, der er født ind i erhvervet.

Lotte Ipsen, konstitueret forstander

Bygholm Landbrugsskole optager mellem 70 og 80 elever om året. Men da der ikke er nogen adgangskvoter på uddannelsen, så vil skolen godt kunne optage endnu flere.

Noah Smaakjær havde selv designet ruten, som han kørte i traktoren. Det havde han gjort på en iPad. 

Ifølge Lotte Ipsen har det traditionelle ry om, hvem der kan blive landmænd, en betydning.

- Traditionelt set har det været et erhverv, hvor man blev uddannet landmand, hvis ens far eller onkel var landmænd. Det er ikke nok at rekruttere dem, der er født ind i erhvervet, siger hun.

Læs også Udvikling vendt: Flere kvinder søger ind på IT-uddannelserne

For Kristine Dannevang er der ikke meget tøven i stemmen, da hun fortæller om sine drømme og forhåbninger til fremtiden som landmænd.

- Jeg tror, at jeg vil have sådan et lille bitte landbrug, hvor jeg ikke har særlig mange dyr, men har et lystlandbrug, hvor man bare hygger sig omkring det.