Få taget trykket
Alt for mange får ikke taget deres blodtryk, og det koster liv hvert eneste år. Ny kampagne vil huske os på at få taget blodtrykket.
Østjyderne kan tirsdag få tjekket blodtrykket. Mange af os har nemlig et for højt et af slagsen, og får man ikke målt det, er det svært at gøre noget ved det.
- Højt blodtryk er en skjult dræber. På Verdenssundhedsorganisationens liste over årsager til dødsfald, ligger forhøjet blodtryk højere end underernæring og usikker sex, siger overlæge Kent Lodberg fra Afdeling A på Århus Sygehus.
Tirsdag er den årlige verdensblodtryksdag. Derfor inviterer Århus Sygehus borgerne til at komme ind og få målt deres blodtryk.
I Danmark får mellem 12.000 og 14.000 mennesker hvert år et slagtilfælde (blodprop ellerblødning i hjernen), og ifølge WHO er forhøjet blodtryk skyld i mere end halvdelen af slagtilfældene.
Behandlingen for forhøjet blodtryk er enkel og effektiv.
Du kan se meget mere om blodtryksmåling på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 12.10 og klokken 19.30.