Få en reserve-bedste til dit barn
Der er hjælp på vej til århusianske forældre med influenza-ramte børn.
Når lille Anton eller Sofie snotter flere dage i træk, og barnets første sygedag er brugt, så er mange forældre på Herrens mark. For hvem skal passe barnet?
Men nu er der måske hjælp på vej - i hvert fald til de århusianske forældre.
Formanden for børn- og ungeudvalget i Århus Kommune, Jacob Bundsgaard Johansen (S), ser nemlig positivt på at indføre en såkaldt reservebedste-ordning. Ordningen skal hjælpe forældre, der ikke har mulighed for at trække ikke på deres egne netværk, når deres børn er syge. I stedet kan familierne mod betaling få en ældre beboer fra lokalområdet til at passe børnene.
Jacob Bundsgaard Johansen under- streger, at Århus Kommune kun bør være med i ordningen som fødselshjælper. Med tiden er det meningen, at den skal baseres på frivillig arbejdskraft, understreger han.