Få dræbte i trafikken
Den positive tendens fortsætter
Antallet af trafikdræbte i Østjylland befinder sig i øjeblikket på et rekordlavt niveau.
Sidste år faldt antallet af dræbte på de østjyske veje dramatisk. I 2012 mistede 16 personer således livet mod 37 året før.
Den positive tendens er fortsat i år, hvor 10 personer indtil videre er blevet dræbt.
Skanderborg Kommune er blandt de steder i Østjylland, hvor færrest dræbes i trafikken.
Se: Så mange blev dræbt i trafikken
Ifølge kommunen skyldes udviklingen en målrettet indsats for at forbedre sikkerheden på vejene - blandt andet i nærheden af skolerne.
- Vi har sagt, at det er vigtigt, at forældrene gør noget selv. Vi har spillet bolden tilbage og sagt, at det ikke bare er noget, kommunen kan løse, siger formanden for Skanderborg Kommunes miljø- og planudvalg Claus Leick til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.