For få boliger til handicappede
Flere voksne med et handicap i Århus betyder, at ventetiden på en bolig er eksploderet for voksne.
Lægerne er blevet bedre til at stille en diagnose, og handicappede lever længere. Til sammen betyder de to ting, at der er flere voksne handicappede. Til gengæld er antallet af boliger til voksne handicappede ikke steget, og så er der et problem.
- Tilbuddene er blevet så eftertragtede, at de unge flytter hjemmefra tidligere end bare for få år siden, siger Århus Kommunes socialcenterchef Carsten Wulff til P4 Østjylland.
Ved årsskiftet ventede 118 år på at få eget tag over hovedet. På ni måneder er det vokset til 198 personer, der venter på en bolig.
Ifølge P4 Østjylland er boligsituationen en del af budgetforhandlingerne for næste, som politikerne i Århus snart skal kaste sig ud i.