Få billetter tilbage til lørdag
Endagsbilletterne til fredag på NorthSide er væk, og nu er det også ved at være slut med billetter til lørdag
Er det The Jesus and Mary Chain, Placebo og Underworld der trækker på årets NorthSide-festival, så er det med at få købt billet.
Dagsbilletterne til festivalens anden dag er nemlig eftertragtede, og der er kun få tilbage, lyder det i en pressemeddelelse.
- Vi offentliggør den officielle plakat til NorthSide 2015 i næste uge, hvor vi tilføjer nogle rigtig gode navne til lørdagens program. Men allerede nu synes vi, at der er virkelig meget at komme efter på festivalens anden dag, og baseret på billetsalget er folk enige med os, siger John Fogde, der er talsmand for NorthSide.
De foreløbige navne til NorthSide 2015 er: Alt-J, Ben Howard, Broken Twin, Calexico, Carl Barât and The Jackals, De Eneste To, Death Cab for Cutie, Earl Sweatshirt, FKA Twigs, George Ezra, Go Go Berlin, Grace Jones, GusGus, Incubus, Interpol, Jack Garratt, John Grant, José González, Little Dragon, Matthew E. White, MØ, Placebo, Sam Smith, Savages, Scarlet Pleasure, Seasick Steve, Spids Nøgenhat, St. Paul and the Broken Bones, The Black Keys, The Jesus and Mary Chain, The Parov Stelar Band, Ulige Numre, Underworld, Wolf Alice, Wu-Tang Clan og Years and Years.
NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni.