Ex-træner stævner Randers HK
Morten Arvidsson slæber håndboldklubben i retten for at få 100.000 i kompensation for fyring.
23. apr 2004, kl. 16:29
Mere end 30 dage gammel
Den tidligere træner for Randers HK, Morten Arvidsson, slæber nu klubben i retten for at få afgjort, om han blev fyret eller supenderet.
Randers HK er blevet stævnet af Arvidssons advokat for ikke at ville udbetale et engangsbeløb på 100.000 kroner i forbindelse med trænerens afgang fra håndboldklubben i januar, skriver Jyllands-Posten.
Arvidsson mener, at han blev fyret og derfor har ret til kompensation, mens klubben er af en anden opfattelse.