Ex-DF'er tager ikke telefonen

Allerede for et år siden skrev Merethe Egeberg Holm fra Samsø, at hun "hader og foragter muslimer".

"Ud med alle muslimer i Europa og ind med jøderne!"

Med denne udtalelse gjorde det nu tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Merethe Egeberg Holm, sig så upopulær i partiets ledelse på DF's landsmøde i weekenden, at hun fik valget mellem at trække sig selv eller at blive ekskluderet. Hun valgte det første.

Merethe Egeberg Holm, der bor på Samsø, vil i dag ikke udtale sig til TV 2 | ØSTJYLLAND - hun tager trods mange henvendelser ikke sin telefon.

<B>Hader og foragter muslimer</B>
Det er dog ikke første gang, Merethe Egeberg Holm langer hårdt ud mod muslimer.

På Den Danske Forenings hjemmeside kan man fra 1. oktober sidste år læse et indlæg med overskriften "Jeg hader og foragter muslimer" skrevet af netop Merethe Egeberg Holm.

<a href="http://www.dendanskeforening.dk/side53-cid-53-aid-1261-mid-1-params-1.html" target="_blank">Klik for at læse dette indlæg</a>