Ex-AGFer: Væggene havde ører
Den tidligere AGF-spiller Thomas Lindrup undrer sig over, at detaljer fra spillermøder slap ud i pressen, da han spillede i klubben.
8. jan 2010, kl. 09:03
Mere end 30 dage gammel
I sæsonen 2005/2006 huserede Thomas Lindrup på AGFs midtbane. Men tiden i den århusianske klub bød ifølge Lindrup på nogle ubehagelige oplevelser.
- Det var også som om, at væggene kunne høre og tale. Vi kunne ikke holde et spillermøde, uden at pressen vidste, hvad vi havde snakket om få minutter efter, siger Lindrup ifølge onside.dk til Tipsbladet.
- Det har jeg aldrig oplevet før, og det gav intern uro i truppen, for kunne man nu stole på sine holdkammerater? Den slags påvirker mere, end man tror, og det var med til, at jeg ikke selv præsterede optimalt, siger Lindrup.