Evald Krogh er tilbage
Efter tre års fravær er Muskelsvindfondens stifter, Evald Krog, tilbage på formandsposten.
16. maj 2004, kl. 08:35
Mere end 30 dage gammel
I aftes blev han genvalgt ved et kampvalg, som han vandt over den tidligere leder Jes Erik Jessen.
60-årige Evald Krog fra Ajstrup syd for Århus takkede ellers af i 2001 for at lade yngre kræfter komme til. Men han konstaterer, at Muskelsvindfonden, der har hovedkvarter i Århus, er blevet mere og mere tavs under Jes Erik Jessens ledelse.
- Muskelsvindfonden har kørt på vågeblus, og det er på tide den igen kommer op i flyvehøjde, siger han til Ritzau.
- Jeg har fået en respirator og dermed luft, som er en af forudsætningerne for, at jeg nu kan stille mig til rådighed, siger Evald Krog.