Europas bedste æblevin

Til tops i international konkurrence

De kan noget med æbler og vin i Randers. Det må man konstatere, efter to æblevine fra frugtvineriet Cold Hand Winery i weekenden strøg helt til tops i den internationale æble-vinkonkurrence "Pomme D'or 2014" i Frankfurt i Tyskland.

De to æblevine fik 3 gyldne æbler, og den ene blev den højest præmierede af de 80 deltagende vine fra hele Europa. Med hele 148 ud af maksimalt 150 point, opnåede den ene vin det højeste pointtal nogensinde i konkurrencens seks år lange historie.

Og den usædvanlige ros og prishøst vakte stor glæde.

- Det er super dejligt. Vi har kun deltaget i konkurrencer i omkring et år, og det er fantastisk, at de berømmer det sådan her. Det åbner jo også et nyt marked, for det giver os også en masse selvtillid, så det er meget stort for os, Jens Skovgaard Pedersen fra Cold Hand Winery til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Udover det gyldne æble for bedste vin, modtog den ene vin også juryens ærespris for bedste design.