EU-valg: Hvem vandt hvor?
Se hvilket parti, der fik flest stemmer
Tusindvis af østjyder har stemt til Europaparlamentsvalget, og i dag er stemmeprocenterne fra de enkelte valgkredse tikket ind.
Valgets store vinder blev Dansk Folkeparti, som har fået mere end hver fjerde stemme på landsplan.
I Østjylland har partiet endda fået knap hver tredje stemme i blandt andet i kredsene Djurs, Randers Syd og Randers Nord.
Hvis man bevæger sig længere syd på mod Aarhus, er det derimod Socialdemokraterne, som i flere kredse har fået flest stemmer.
Hvem er de østjyske vindere?
I Aarhus Syd-kredsen er det Socialdemokraterne med 20,2 procent af stemmerne - skarpt forfulgt af Dansk Folkeparti med 19,3 procent.
I Aarhus Vest-kredsen er det Dansk Folkeparti med 24,2 procent - efterfulgt af Socialdemokraterne med 21,9 procent.
I Aarhus Nord-kredsen er det Socialdemokraterne med 21,6 procent - efterfulgt af Dansk Folkeparti med 17,5 procent og SF med 17,4 procent.
I Aarhus Øst-kredsen er det Socialdemokraterne med 19,5 procent - skarpt forfulgt af SF med 18,0 procent
I Djurs-kredsen er det Dansk Folkeparti med 31,7 procent - derefter kommer Venstre med 18,3 procent og Socialdemokraterne med 18,1 procent.
I Randers Nord-kredsen er det Dansk Folkeparti med 33,9 procent - efterfulgt af Socialdemokraterne med 21,9 procent.
I Randers Syd-kredsen er det Dansk Folkeparti 32,7 procent - derefter kommer Socialdemokraterne 21,1 procent.
I Favrskov-kredsen er det Dansk Folkeparti med 27,9 procent - derefter kommer Socialdemokraterne og Venstre med begge 20,2 procent.
I Skanderborg-kredsen er det Dansk Folkeparti med 23,8 procent - efterfulgt af Venstre med 20,1 procent.
I Horsens-kredsen er det Dansk Folkeparti med 31,7 procent - derefter kommer Socialdemokraterne med 20,4 procent.
Kilde: KMD.