Etnisk bazar udvider

Indkøbscentret Bazar Vest i Brabrand udvides i dag med 1700 kvadratmeter.

Det multikulturelle indkøbscenter Bazar Vest i Brabrand bliver i dag udvidet med 1700 kvadratmeter.

Dermed breder boder med blandt andet grøntsager, kød og elektronik sig samlet set over et 7.000 kvadratmeter stort område.

Ifølge bazarens chef, Max Strunge, skyldes udvidelsen, at Bazar Vest efter mange drøje år har udviklet sig til en succeshistorie, hvor flittige og positive nydanskere har skabt en selvstændig levevej.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.