Et skridt tættere på drømmen: Kommune vil forvandle parkeringsplads til folkepark

Drømmen om en folkepark i Odder midtby er kommet nærmere, efter Realdania har meddelt, at de støtter projektet med 7,5 millioner kroner.

Parkeringspladsen foran Odder Rådhus blev som et forsøg omdannet til en Folkepark sidste år med det formål at skabe en bedre sammenhæng i byen. Nu satser de på at lave én park, der er kommet for at blive. 

Krokus på en forårsdag, duften af nyslået græs og træer der vejer i vinden er tre ting, som man umiddelbart ikke forbinder med Odder midtby.

Det bliver der dog lavet om på i fremtiden. Den store parkeringsplads i midten af byen skal nemlig forvandles til en stor folkepark.  

Læs også Ny folkepark lige ved siden af rådhuset - Det har byen virkelig manglet

- Det giver os mulighed for at arbejde videre med at skabe en levende by i Odder, og samtidig er det et skulderklap til alle de frivillige, der er involveret i arbejdet med at udvikle byen i bymidteforum, siger formanden for den politiske følgegruppe til Bymidteforum, Kresten Bjerre (B) i en pressemeddelese.

Drømmen om en permanent folkepark har hersket hos kommunen og borgerne, siden kommunen i september sidste år opførte en park i midtbyen. Efter en måned blev den opførte park dog fjernet igen.

00:56

VIDEO: Sidste år etablerede Odder Kommune en folkepark, som kun fik lov til at eksistere i tre uger.

Luk video

Men i 2021 bliver drømmen om en permanent folkepark til virkelighed. Realdania har nemlig valgt at støtte byudviklingen i Odder med 7,5 millioner kroner, og det gør den helt store forskel.

- Det er et spændende projekt, som kan skabe bedre forbindelse i Odders bymidte og bidrage til at styrke by- og handelslivet i byen. Vi er glade for, at vi kan være med til at realisere projektet, siger projektchef hos Realdania Björn Emil Härtel Jensen.

Læs også Insekterne forsvinder fra haverne - men du kan hjælpe dem ved at grave et vandhul

Formålet med Folkeparken er at skabe en bedre sammenhæng i byen og et rekreativt miljø midt i byen sammen med åen. 

Tre nye projekter i odder

Folkeparken er ikke det eneste nye projekt, som byens borgere kan se frem til. Odder Kommune har nemlig søgt støtte fra Realdania om i alt 10 millioner kroner til tre sammenhængende anlægsprojekter.

Det er Folkeparken ved Rådhuset, en klimaboulevard på Aabygade og omdannelse af Torvet.

Den grønne park foran rådhuset skabte i september 2018 bedre sammenhæng i byen og et rekreativt område for alle. Nu er der mulighed for, at den kan blive permanent.

- Vi er meget glade og stolte over, at Realdania har valgt at støtte udviklingen af Odder bymidte, så vi kan sikre, at vi har en attraktiv by med et levende handels- og kulturliv, siger kommunaldirektør i Odder Kommune Henning Haahr.

Nu hvor finansieringen af Folkeparken er på plads, vil kommunens næste skridt blive at afklare forholdene omkring parkering i midtbyen og vedtage en lokalplan, som gør det muligt at lave parkeringspladsen om til en park.

Læs også Vanddrone sættes ind i kampen mod olie og affald i vandet

Hvis alt går godt, begynder opførelsen af den permanente folkepark i 2021.

Kommunen vil søge fonde til at medfinansiere klimaboulevarden på Aabygade og omdannelsen af Torvet. 

Byrådet har afsat 10 mio. i perioden 2019-2021 til udvikling af Odder bymidte. Byudviklingsstrategien bliver politisk behandlet inden sommerferien.  

Hvis alt går efter planen, begynder anlægsarbejdet på den nye og permanente folkepark i midten af 2021. Foto: Odder Kommune