Et malplaceret forslag...
Skal politikere have mere i løn?
Byrådspolitikerne skal spare - ligesom alle andre.
Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de fleste af kommentarerne på TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side, efter at Odders borgmester, Elvin Hansen (S), har foreslået, at lokalpolitikernes løn skal hæves.
- Undskyld mig, men synes man ikke, det er bare en anelse frækt at komme med sådan et forslag, når alle andre skal spare og være glade, hvis bare de har et arbejde?, skriver en kvindelig bruger, Maria.
Hun bakkes op af en anden kvindelig bruger, Inga:
- Det var dog et malplaceret forslag at komme med, når alle andre skal spare.
15-20 timer om ugen
En enkelt bruger, Jonas, synes i modsætning til de fleste andre, at det er i orden at hæve lønnen for lokalpolitisk arbejde.
- Det er trods alt et arbejde, der tæller op til 15-20 timer om ugen. Så ja, jeg mener bestemt at lokalpolitikere bør have mere i godtgørelse.
Hvad mener du? Deltag i debatten på TV 2 | ØSTJYLLANDs Facebook-side.