- Et forvandlet hold!
Vildskaben er tilbage, mener Randers-anfører
Det var et forvandlet Randers FC-hold, der i fredags fuldt fortjent besejrede AaB med 3-2 på hjemmebane.
Det mener kronjydernes anfører, Christian Keller, der tirsdag aften er gæst i Fodbold med Horup på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Sejren mod AaB kom i hus, efter at Randers FC weekenden forinden spillede sæsonens dårligste kamp, da de på udebane tabte til oprykkerne fra FC Vestsjælland.
- Det er svært at sige, hvorfor vi er så svingende. Vi har haft mange gode halvlege, men ikke mange gode hele kampe. Mod AaB formåede vi at spille godt i både 1. og 2. halvleg. Det var lidt et forvandlet hold, siger Christian Keller i Fodbold med Horup.
Se: Så lykkedes det omsider at score
- Man kan godt mærke på folk både før og under kampen, at de havde ekstra vildskab og vilje til at at give det sidste.
Se begyndelsen af dagens Fodbold med Horup-udsendelse i videoen øverst på siden.
Hele programmet bliver sendt kl. 20 på TV 2 | ØSTJYLLAND og kan desuden ses på Fodbold med Horups egen programside.