Essex-direktør forlader Randers FC

Koncerndirektør i Essex A/S, Peter Halvorsen stopper som bestyrelsesmedlem i Randers FC

Peter Halvorsen, koncerndirektør i Essex A/S stopper nu som medlem af Randers FC's bestyrelse, hvor han har siddet de seneste fire år.

- Jeg har i denne uge valgt at udtræde af bestyrelsen. Jeg har i en periode på ca. 4 år været med til at løfte klubben fra nulpunktet til at være en solid klub med orden i økonomien og sportsligt en stabil position i SAS Ligaen og har også oplevet pokalsejren og UEFA Cup succes, så det er med god samvittighed, at jeg udtræder og overlader pladsen til en anden, siger Peter Halvorsen

Han lover, at Essex stadig være regional hovedsponsor og stadionsponsor for Essex Park, og peger på, at Essex for nylig har netop forøget deres ejerandel og købt flere aktier i klubben

Torben Hansen, bestyrelsesformand for Randers FC beklager, men forstår Peter Halvorsens beslutning.

- Uden hans idérigdom, dynamik og ukuelige optimisme ville vi næppe være nået så langt på så kort tid. Vi kommer til at savne Peters personlige engagement, men glæder os over, at han stadig økonomisk støtter op og vil følge holdet, siger han.