Eskildsens afløser fundet

SF i Århus har udpeget ny rådmand som erstatning for afdøde Niels Erik Eskildsen.

Topedelsen i SF besluttede torsdag aften, hvem der skal være rådmand for ældre- og sundhedsområdet i Århus Kommune i stedet for Niels Erik Eskildsen, der døde i nat.

Den vigtige rådmandspost går til 60-årige Dorthe Laustsen, der er 1. suppleant for Niels Erik Eskildsen i byrådet.

Erfarne Dorthe Laustsen overtager dermed både Niels Erik Eskildsens rådmandspost og plads i byrådet.

- Jeg er endnu ikke kommet mig over det chok, det er, at Niels er død. Men jeg er selvfølgelig klar til opgaven. Jeg vil gerne gå ind og gøre en forskel for de ældre, sagde Dorthe Laustsen til TV 2 l ØSTJYLLAND umiddelbart efter, at hun var blevet udpeget som ny rådmand.

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13864">Viceborgmester fundet død (6/4-2006)</A><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13865">Døde midt i politisk krise (6/4-2006)</A><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13866">Politikere i chok efter dødsfald (6/4-2006)</A></STRONG>