Eskil er ulvespotter: - Jeg har syv lorte hjemme i fryseren

Eskil Nielsen-Ferreira er en af de frivillige, som samler spor efter ulve i Østjylland

02:05

Skoven er klædt i sne og temperaturen er dalet ned til frysepunktet, og de fleste vil nok hellere holde sig inden døre. Men ikke Eskil Nielsen-Ferreria.

Han er ulvespotter og bruger rigtig meget af sin tid på at gå rundt i skoven og kigge ned i jorden.

Læs også Kun et spørgsmål om tid: Flere ulve er på vej til Østjylland

- Hvis jeg er den første til at finde DNA-spor af en ny ulv, så gør jeg det med glæde, siger Eskil Nielsen-Ferreira.

Jeg har fem lorte til at ligge hjemme i fryseren, som skal sendes til Naturhistorisk Museum.

Eskil Nielsen-Ferreira, ulvespotter

I Østjylland kan vi godt forberede os på at se flere ulve end før. Det slår en ny rapport fast.

Der er allerede spottet ulve flere gange – om det er en eller flere ulve er uvist – men ifølge rapporten er der i Østjylland blevet spottet ulv cirka 15 gange i de seneste fem år.

De observationer, der ligger til grund for forskernes rapport, kommer fra frivillige som Eskil Nielsen-Ferraira, der bruger store dele af deres tid på at lede efter spor.

Her ses et af de ulvespor, som ulvespotteren fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, Eskil Nielsen-Ferreira, har foreviget.  Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

Ulvespotting er en sport

For Eskil Nielsen-Ferreira er det nærmest en sport – eller som han selv kalder det. En slags skattejagt.

- Ulven er jo rigtig spændende, fordi der er så få af dem. En ulv er lidt større end en schæferhund, så de er meget, meget svære at finde, siger Eskil Nielsen-Ferreira. 

Læs også Ulven kommer - men hvilke dyr er ellers på vej til landet?

Hans højeste ulvedrøm er at finde spor efter en ny ulv, som ingen andre har fundet spor af før, og så måske endda se den og tage et billede.

Med sig på jagt efter ulve har Niels Nielsen-Ferreira en termisk kikkert, der kan se efter varme fra eksempelvis ekskrementer og urin efter ulven. Både ulvespor og ulve-ekskrementer kan bruges til at DNA-identificere den enkelte ulv.

De observationer han gør, og nogle af de ekskrementer, han finder, bliver sendt til forskerne på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der kan bruge det til at kortlægge ulvenes færd i Danmark.

Eskil Nielsen-Ferreira drømmer om at finde spor efter en hel ny ulv. Indtil videre er han på sporet af de, og her er et frisk spor. 

- Jeg har fem lorte til at ligge hjemme i fryseren, som skal sendes til Naturhistorisk Museum i Aarhus, siger Eksil Nielsen-Ferreira.

I videoen øverst i artiklen kan du se Eskil Nielsen-Ferreira i færd med at lede efter ulve.